Efterårets komme betyder kortere dage, men så sandelig også muligheden for at komme ud og opleve den smukke natur og de mange nuancer af efterårets farver. Selvom dagene bliver kortere, og man godt kan mærke, at vejret også er blevet koldere i temperaturen, så behøver det bestemt ikke at betyde, at man ikke stadig kan nyde godt af at tage ud i naturen. Det er klart, at det ikke er nu, man render rundt i shorts og t-shirt og nyder en cocktail på en af de mange fortovscafeer iført en sommerkjole, men hvis man blot tager godt med tøj på, så kan det være rigtig hyggeligt, at man kan sidde under et tæppe og ved en terrassevarmer og nyde de kølige efterårsaftener.
Man kan også drage ud i naturen. Danmark er smuk, når efterårets farver viser sig, og det kan gøres til en hel udflugt, at man tager ud og samler blade og kastanier. Både for store og små! Endeligt kan man tage nogle gå-ture og blive rusket igennem af blæsten.